Historien

Almo Sil blev grundlagt i 2020. Vi havde inden opstart af Almo Sil, afsøgt markedet for lignende produktion i Danmark. Vi fandt ikke nogen producenter, der specialiserede sig i produktion af silikone- og latexprodukter til børn, og som samtidig kunne leve op til vores høje standarder.

Vi fremstiller emner i formstøbt silikone og har maskiner der er specielt fremstillet til sprøjtestøbning som en af få virksomheder i Danmark. Sprøjtestøbning sikrer, at der støbes i et lukket system, der medfører minimal kontakt til det omkringværende miljø. Derudover fremstiller vi produkter af latex med fokus på artikler til børn.

For at kunne realisere vores vision om at fremstille produkter i silikone og latex af den bedste kvalitet, besluttede vi at starte vores egen produktion. Da det er et specialiseret område, har det været nødvendigt at få ekstern oplæring samt opbygge produktkendskab i udlandet. Med eksperthjælp fra erfarne producenter inden for silikone- og latexproduktion, har Almo Sil opnået den nødvendige ekspertise og teknikker til at opnå den ønskede kvalitet.

Almo Sil fokuserer på at skabe produkter af høj kvalitet, der er fri for skadelige stoffer og er sikre for børn at bruge. Vi anvender strenge kvalitetskontrolprocesser, og blev i 2022 ISO 9001:2015 certificeret for at sikre, at vores produkter opfyldte internationale sikkerhedsstandarder. 

Vision

Almo Sil`s vision er at fremstille produkter i silikone og naturgummi af den bedste kvalitet. Vores primære fokus er at producere produkter til børn, og derfor er kvalitetsbevidsthed og grundighed nøgleord i hele vores produktionsproces.

Vi lægger stor vægt på at opretholde en skærpet kontrol gennem hele produktionsprocessen, fra start til slutproduktet, for at sikre, at der ikke forekommer fejl eller mangler. Vores høje standarder omfatter også fokus på hygiejne og renhed i produktionen, hvor vi undgår brugen af skadelige stoffer.

I Almo Sil arbejder vi hele tiden på at blive bedre. Derfor arbejder vi løbende med forbedringer og effektiviseringer samt prøver at leve op til FN s verdensmål.

Verdensmål 3:
Vi undgår brug af farlige kemikalier samt skadelige stoffer i hele produktionen.

Verdensmål 7:
Vi gør brug af vedvarende grøn energi i vores produktion.

Verdensmål 12:
Vi prøver at reducere affaldsmængden ved at gøre brug af retur emballage.

Vi ønsker at sikre, at vores produkter produceres på en miljøvenlig måde, hvor vi kan garantere vores kunder, at vi leverer det mest miljøvenlige og sikre produkt samt tager hensyn til planetens helhed.

Da Almo Sil’s vision er at levere produkter af høj kvalitet, der er sikre for børn og samtidig have et fokus på miljømæssig bæredygtighed, afspejler det vores engagement i at skabe produkter, der opfylder både forbrugernes behov og forventninger, samt tager hensyn til planetens helbred.

Lad os
arbejde sammen?

Hospitaler

Plastik

FRIGG Sutter